Der skal foreligge følgende dokumenter omkring en legeplads
(jf. DS/EN 1176, del 7, pkt. 8.2.2):
● inspektions- og prøvningsrapport,
● inspektions- og vedligeholdelsesanvisninger,
● driftsinstruktioner (hvis relevant),
● registrering af alle rutinemæssige visuelle inspektioner samt driftsinspektioner (tjeklister for inspektionerne kan (til)købes hos mig),
● specifikke konstruktions- og udbudsdokumenter.

Dokumenterne skal være tilgængelige ifm. vedligeholdelse,
inspektion og reparation og i ulykkestilfælde.

For hver legeplads skal der fastlægges og arbejdes efter en inspektionsprocedure. Proceduren skal gøre rede for
● hvilke legeredskaber der skal kontrolleres ved de enkelte inspektioner,
● hvilke metoder der skal bruges.

I proceduren skal der tages hensyn til producentens anvisninger for legepladsredskaberne og underlaget samt for lokale forhold (fx antal brugere pr dag, redskabernes alder), som kan have indflydelse på den rutinemæssige og driftsinspektionernes hyppighed (jf. DS/EN 1176, del 7, pkt. 6.2.4).
Der skal føres rapport over alle inspektionerne.